Selskaber og fest

Den dejlige

Den dejlige

Aperitif med salte snacks
3 retters sæsonmenu
Mini vinmenu
(3 glas pr. person)
Kaffe, te servering
Kuvertpris fra 695 kr.

Den store

Den store

Aperitif
3 retters festmenu
Vinmenu ad libitum under middagen
Kaffe, te & servering
Natmad
Kuvertpris fra 995 kr.

Den hyggelige

Den hyggelige

Aperitif med appetizer
Buffet med rigt udvalg af lunt, varmt og hjemmebag
Dessert
Kaffe, te servering
Kuvertpris fra 595 kr.

Den særlige

Den særlige

Champagne med appetizer
3-7 retters unikt designet menu
Kælder vinmenu
Dessert symfoni
Kaffe, te & alt dertil Natmad
Overnatning inkl. brunch
Pris efter tilbud

Vi elsker fester og selskaber

Vi elsker selskaber og fest

Og ikke mindst at holde dem med flotte opdækkede borde og et tjenerteam, der er der for jer. Vi opfatter det som en varm tillidserklæring, at I ønsker at betro os så vigtig en dag i jeres liv, når i afholder selskaber og fest. At feste er at leve. På Bymose Hegn kan du holde alle livets fester – fra barnedåb, konfirmations- og guldbryllupsfest til runde fødselsdage og romantiske bryllupsarrangementer.

Faste selskabspakker

Vi har fire faste selskabspakker, der kan skræddersyes så det lige passer til jer. I alle vores selskabspakker indgår hvide stof duge og servietter. Levende lys. Blomsterdekorationer afhænger af den selskabspakke I vælger.

Tag os med på råd. Ring eller skriv til os på 48798400 bymose@bymosehegn.dk – så vi kan bekræfte jeres dato ønske og lynhurtigt få aftalt en tid, hvor vi kan vise jer lokalerne. Når I er klar til at tale mad og vine, møder I enten køkkenchefen eller restaurantchefen.

Forlæng festen. Pris pr. værelse i delt dobbeltværelse 800 kr. inkl. morgenmad.

Rammerne er vigtige

Fester kan holdes i forskellige lokaler al afhængigt af størrelsen på jeres selskab. Alle vores lokaler har udsigt til Høbjerg Hegn og store græsplæner. Større fester holdes i vores flotte restaurant – her er højt til loftet og god akustik. Restauranten kan rumme 130 gæster. Pejsen ligger over restauranten, med samme smukke udsigt – dog meget mindre i størrelse. Her kan I max være 30 gæster. Tæt ved hoveddøren findes vores sal samt andre indbydende festlokaler, der kan rumme op til 100 personer ved festopdækkede borde.

Restaurantens store terrasse er oplagt til at servere velkomstdrinken i sommerhalvåret. Den ligger nede og har et smukt kig op til skoven. Vores gæster nyder at gå direkte ud og trække frisk luft og strække benene.

Køkkenet

Vores køkken er årstidsgrønt med en brændende vilje til at vælge økologisk. Vi handler lokalt på forskellige gårde, havne og hos vores trofaste leverandører. Det giver et spræl til vores faste menuer og inspiration til de farverige og varierede buffeter vi serverer for vores gæster. Køkkenchef Søren og hans team sammensætter med omhu menuer ud fra, hvem I er og hvad I ønsker for jeres ophold. Det skal være lækkert at være til konference. Det skal være himmelsk at være til fest. Hverdagen er for os en fest!

Er vejret helt fantastisk kan vi finde på at rykke hele køkkenet ud. Vi har et udekøkken på terrassen foran restauranten et stenkast fra bålpladsen. Dét er forkælelse af alle sanser og altid super sjovt.